2. april 2010: Så lægger vi an

I en del år har jeg gået og kigget på min køkkenhave og tænkt, at den trængte til at blive renoveret. Der var fire bede. De to sydligste havde vi sat fliser omkring - betonfliser, 30 x 60 sat halvt ned i jorden. Et knokkelarbejde, så vi var aldrig blevet færdige, det tredie bed havde fliser i den ene side og den ene ende, og det fjerde havde kun i den ene ende. 

 

Så kom jeg til at se på en af mine naboers højbede, som var opbygget af moduler af jernkanter. Min mand, som ellers mest er til indendørs sysler foran computeren, indvilgede i at deltage i det store projekt, og vi blev enige om, at det skulle være her i påsken, hvis det skulle være. Så jeg bestilte kanter til de nye højbede hos http://landhojbede.dk/, og i går og i dag har vi været i gang med at styrketræne ved at flytte de gamle fliser og adskillige kubikmeter jord.