9. marts 2015: Kommer foråret?
I dag er det d. 9. marts. Det er 8 grader varmt, det er betydelig varmere end det har været de sidste par uger. Faktisk har det været råt, vådt, koldt og til tideer temmelig blæsende. Ude i plænen har krokus for længst stukket hovedet op - det er nok mindst tre uger siden - men de har endnu ikke set solen længe nok til at turde åbne sig.
Erantis og vintergækker er i fuldt flor. I det hele taget venter alt på at det dog skal blive lidt varmere og mere solrigt. Og det gør vi også! Jeg har endnu ikke sået noget som helst, men har planer om at så tomater i weekenden. Der skal også snart indkøbes kartofler til forspiring, men jeg har ikke set nogen i butikkerne endnu.