Når man læser havebøger og havemagasiner kan man af og til blive grebet af fortvivlelse, for hvor er der dog mange sysler, den ”rigtige” haveejer kan og ikke mindst bør kaste sig over for at være perfekt også på denne front. Billederne af Anne Just, Claus Dalby, Isabella Smith, Søren Ryge og de andre, som nipper roser, planter eller graver iført rustikt havetøj står på nethinden, når jeg selv styrter ud i min have kl. 17.30 og slår græs, luger nødtørftigt, får priklet de småplanter, der skulle have være priklet for 14 dage siden, knokler med krukker og pottejord – og så må lade resten ligge indtil jeg igen får tid, og det bliver om tre eller måske fire dage – og i mellemtiden er ukrudtet vokset, og jeg skulle også gøre noget ved de brændenælder, og jeg har ikke fået sået grønkål, og….
Med andre ord: Rigtig mange af os haveejere er jo også fuldtidsarbejdende og må sande, at vores ambitioner om den fantastiske have, hvor vi selv regerer med blid hånd, uovertruffen farvesans og sans for planternes behov måske sommetider overstiger vores evne til faktisk at være til stede i samme have. Vi vil jo også gerne snakke med vores familie og venner en gang imellem, og når der bydes på kage og kaffe på en andens terrasse kan det være nok så fristende som at luge ukrudt på sin egen.
Som fuldtidsarbejdende haveejer har man derfor brug for nogle taktikker for at haven ikke skal blive (endnu) en stressfaktor.
Første og vigtigste taktik er at sørge for, at havens plejekrav passer til det arbejde, man har tid og lyst til at lægge i den. En græsplæne kræver ikke meget arbejde – men det gør en velplejet engelsk golfplæne! En meget formel have med klippede buksbomhække alle vegne kræver meget vedligeholdelse for at se ordentlig ud, idet den netop skal se ordentlig ud med rette linjer, der ikke skal forstyrres af for meget langhåret græs og brændenælder. I den anden ende af spektret finder vi den engelske landsbyhavestil med sine mange blomster, som ikke står i lige rækker, men vokser tæt sammen. Denne havestil er meget mere tolerant overfor ukrudt i hjørnerne – det forsvinder så at sige lidt lettere i den romantiske farvepragt.
Anden taktik handler om at ikke at sætte større projekter i søen end man magter – økonomisk og arbejdsmæssigt. I haven, ligesom så mange steder, kan man i et vist omfang købe sig fra opgaver, man ikke selv vil, kan, eller har tid til at løse – men det kræver at man har råd. Hvis man går og tumler med store projekter i haven (anlæg af sø, opførelse af støttemure etc.) er det en overvejelse værd at undersøge, hvad det vil koste at få ”folk” til at gennemføre det. Alternativet er jo, at man selv sætter i gang med hvad familien kan mønstre af rugbrødsmotorer, evt. ved hjælp af lejede maskiner, som i mange tilfælde kan gøre arbejdet lettere for en overkommelig penge. Hvis du f.eks. vil anlægge et nyt bed, som er ret meget over 5 kvadratmeter, kan du lette arbejdet for dig selv betragteligt ved at leje en fræser, ligesom en pladevibrator til at komprimere grus og sand er nyttig / uundværlig, hvis du selv vil binde an med at anlægge en terrasse.
Tredje taktik handler om at vælge, hvad du fokuserer på. Hvis du vælger selv at kaste dig ud i et større projekt, er det en god idé at prøve at overtale dig selv til, at du godt kan holde ud at se på det halvgjorte arbejde i længere tid. Trøst dig med at Rom som bekendt ikke bygget på én dag – så hvorfor skulle dit havebassin eller din terrasse blive det? Selv har jeg et stensætningsprojekt, som lige straks holder 10-års jubilæum, men det har jeg det fint med. Jeg har lært at abstrahere fra, at dette hjørne af haven ser ufærdigt ud, og så tager datteren på 14 og jeg af og til en ordentlig tørn, hvor vi afreagerer på jord og kampesten. Ligesom vennerne, som nu efter ¾ år endelig har fået vand i deres sø. (Note: Nu skriver vi 2011, datteren er 19 og stensætningen færdigbygget!)
Fjerde taktik handler om at kunne lade være. Det kan godt være, at din have ville vinde ved en ny terrasse / et bøgehæksomkranset rosenbed / et orangeri / en frugtlund. Men hvis du ikke har råd til hjælp, og du ved med dig selv, at du ikke kan holde ud at gå og se på et halvfærdigt projekt i uge-, måneds- eller måske årevis, skal du måske hellere opgive projektet og kaste dig over mere overkommelige ting, som du kan blive færdig med i en fart. Således har jeg selv indtil videre opgivet / udskudt tanker om vand i haven, fordi jeg simpelt hen ikke kan se, hvordan jeg skulle få tid til det (også).
Det fælles for disse taktikker er, at det handler om at lære at være rummelig overfor sin have. Nyde de gode sider og overse skvalderkålshjørnet, ukrudtet under hækken, grenbunken der skulle have været kørt på nærgenbrugsstationen for længst…Man kan ikke nå det hele, men det er bedre at nå noget end slet ikke. Og når du endelig har tid til at være ude i din have og lyst til at gøre noget ved den, start så med det, du føler glæde ved – resten kan du klare, når du har overskud. Hvis du har lyst til at luge, så lug, men hvis du har mere lyst til at køre i havecentret, købe en pelargonie og plante den ud i en krukke, så gør det!
Endelig vil jeg på tværs af al god moral give et par snydetricks til bedste, som kan få din have til at se pæn ud på overfladen, så du ikke behøver at få ondt i maven, når du har gæster til grillmad. De virker fuldstændig lige som oprydning indendørs:
Ryd op, så haveredskaber ikke flyder rundt omkring.
Nyslået græs giver et ordentligt indtryk, så hvis du har en græsplæne, så invester i en ordentlig græsklipper (afhængigt af størrelsen – jeg er selv meget glad for min elektriske klipper til min lille plæne (her i 2011 er jeg gået tilbage til en rigtig god Gudenåklipper med rugbrødsmotor - hvorfor snyde sig selv for god motion?) og slå plænen en gang om ugen.
Det bliver endnu bedre hvis du klipper og/eller afstikker kanterne. Kanter op imod fliser afstikkes nemmest med en spade, har jeg lært af svigerfar.
En nyklippet hæk giver også ro i billedet
Afklipning/nipning af visne blomster bidrager også til æstetikken - og det gør lugning naturligvis også, men så er vi ved at være væk fra de hurtige midler…
Frem for alt drejer det sig om, at haven ikke bliver hverken en udstilling af fuldkommenhed eller et surt arbejde. En have kan være vores daglige kontakt med naturen, en kilde til ro – når man med et glas hvidvin i hånden ser mursejlernes svimlende flyveopvisninger eller lytter til stærens opvisning i stemmeekvilibrisme – og en kilde til evig fornøjelse over, at ting, man ikke selv har kontrol over, alligevel lykkes for én selv og naturen i samarbejde.