De sidste løg blev lagt efter nytår - 2.1.2025

Jeg fik lagt tulipanløg  d. 1. december med god hjælp af min søn, men en uge senere havde en af leverandørerne af løg, Farmer Gracy, 50% rabat, og det kunne jeg ikke stå for, så jeg bestilte 17 alliumløg: 6 Allium 'Cherry', 5 Allium multibulbosum 'Nigrum' og 6 Allium 'Red Eye'. 

 Men så blev vejret vådt og trist, vi skulle en tur til Hamburg, og jeg måtte slås med en luftvejsinfektion, så summa summarum: løgene stod i vores frostfri rum og gloede ondt på mig, hver gang jeg havde ærinde derude. 

Men d. 2. januar var vejret godt og jorden kun frossen i den øverste halve cm, så da skulle det være. På med varmt tøj og ud med løg, sand, gødning og løglægger. Red Eye blev lagt i rosenbedet, Nigrum i det hvid-gule bed og Cherry i Kenzobedet. 

Nu får vi så se, om de vil komme op, når det bliver forår...