...om såning af frø

Der er mange gode grunde til at forsøge sig med at så noget af det selv:

• • Det er billigere: Du får en utrolig masse planter ud af en pose frø til 20-30 kr.

  • Det er livsbekræftende at være vidne til hvordan en lille bunke tørre frø spirer og bliver til grønne planter.

  • Du tager forskud på foråret, når du i marts-april har vindueskarmen fuld af babyplanter

  • Du kan få rigtig mange specielle arter og sorter, som det lokale plantecenter garanteret ikke har (fx har Impecta Handels www.impecta.se 37 forskellige tomatsorter: Store, små, gule, grønne, stribede, sortrøde, aflange, pæreformede. Rara Växter www.raravaxter.se har 43 forskellige arter og sorter af akeleje, mens Lundhede www.lundhede.com har 18 slags morgenfruer i forskellige størrelser. Og så videre....

  • Du kan så sommerblomster som blomsterkarse og kornblomster, men også stauder – og så bliver det endnu billigere! Fra en enkelt frøpose kan du være heldig at få planter, som ville have kostet dig flere hundrede kroner (hvis du havde kunnet finde dem i havecentret…)

Der er grundlæggende to måder at dyrke planter fra frø: Såning på voksestedet (som regel om sommeren) og forkultivering, dvs. såning i såpotter eller kasser indendørs. Mange sommerblomster kan sås udendørs, men nogle kræver forkultivering for at nå at blomstre. Hvis du ikke har prøvet at forkultivere før, vil jeg anbefale, at du starter lidt forsigtigt med to-tre forskellige planter som erfaringsmæssigt er lette at have med at gøre. Det kunne fx være en type tomater (check, om de skal gro på friland eller i drivhus), Lathyrus og Tagetes. En af hemmelighederne ved at forkultivere er, at man ikke skal starte alt for tidligt. Vent altså til slutningen af marts, hvor der er mere lys. Men du kan forberede dig og købe frø og tilbehør nu. Du skal (foruden frøene) anskaffe:

• • Så- og priklemuld – købes færdig i havecentre, byggemarkeder og velassorterede supermarkeder, og er vigtig for et godt resultat. Det er ikke her, du skal spare. Du kan ikke bruge almindelig pottemuld, den er for grov og næringsrig.

  • Rene potter og kasser. Minidrivhuse har den fordel, at de er forsynet med låg, som holder på fugtigheden og gør det lettere at flytte rundt med alle de små potter. I nogle minidrivhuse følger der små plastpotter med – dem har jeg bedre erfaringer med end med tørvepotter, som har en kedelig tendens til at suge vand fra jorden (og dermed fra de små spirer). Minidrivhusene kan sagtens bruges flere år, de mest solide endda mange år. Der findes nogle, som er selvvandende, det er fikst, men også lidt halvdyrt.

  • Afmærkningsskilte, så du kan se, hvad du har sået. Man kan købe skilte i plastic, metal og træ. Man kan også lave dem selv af gamle persienner eller plastbægre fra is eller lignende, som man klipper i stykker. Hvis man sår i plastpotter (ikke sorte!), kan man slibe siden af potten let med sandpapir og derefter skrive på den med en blød blyant. Det holder fint, ofte bedre end tusch, som har en tendens til at blive bleget, uanset at der står ”permanent” på ...

  • Blomstersprøjte til at vande med.

Og så et par ”nice to have”:

• • Vermiculite, Perlite eller kattegrus. Mange frø vil have lys for at spire. På den anden side må de ikke tørre ud. Her er Vermiculite eller Perlite gode løsninger. Begge dele er meget lette granulater – næsten som flamingo. Men der er i begge tilfælde tale om en slags vulkansk sten, som er varmebehandlet, så den svulmer op og bliver meget let. Disse granulater holder på fugten og kan bagefter arbejdes ind i jorden, hvor den giver luft. Ikke-klumpende kattegrus – det billigste fra supermarkedet – er betydeligt billigere, men slipper ikke så meget lys igennem. Kattegrus er velegnet, når man sår i potter udendørs (det blæser ikke væk)

  • En priklepind til når man skal flytte de små planter. Fås i metal eller træ. Godt, når man skal flytte dem små pus fra deres overbefolkede bakke til individuelle potter, når de har fået rigtige blade. Man kan godt bruge en almindelig blyant, men en flad pind er bedre.

  • Frø-fordeler – en smart lille plastdåse med en tud, som gør at man kan drysse småt frø ud på en kontrolleret måde. Et stykke stift papir, som foldes på langs, sådan at du kan drysse frøet ud fra folden, kan også gøre det.

Når du skal til at så, er det en god idé at starte med at lægge aviser på dit arbejdsbord (køkken- eller bryggersbord), som gerne må være tæt på en vandhane og en affaldsspand. Sæt alle remedierne frem. Fyld nu såjord i potter eller kasser. Jorden skal være fugtig – hvis den er helt tør, må du vande den igennem og vente et par timer – hvis den bare er let tør, kan du fugte den godt med en blomstersprøjte. Fyld potter og kasser helt op og tryk jorden let sammen.

Nu kan du så. Husk at sætte skilte i potter og kasser med navne på det såede. Hvis du ikke har et minidrivhus, kan du sætte bakker eller potter ind i en plasticpose eller sætte et stykke klart plast hen over. Jeg plejer at gemme tomat- og salatbakker fra omkring nytår og frem til dette formål. De er gode, fordi de er meget klare og i reglen er forsynede med udluftningshuller.

Dæk frøet, medmindre der står på posen, at det ikke må dækkes. Tommelfingerreglen siger at ffrøet skal dækkes med ligeså meget jord, som det er tykt, men bruger man Perlite eller Vermiculite, må laget godt være tykkere. Nu skal du vande. Brug en blomstersprøjte for at sikre, at frøet bliver liggende, hvor det er lagt. I den kommende tid skal jorden holdes fugtig, men absolut ikke våd. Vær tilbageholdende med at vande indtil frøet er spiret – så kan du forsigtigt øge vandmængden lidt.

Husk at lægge mærke til, hvor forskellige kimplanterne ser ud – nogle er kraftige, som Tropaeolums, andre helt spinkle, som Tagetes. Men ligegyldigt, hvordan de ser ud, skal de have lys i rigelige mængder, når de er spiret. Et lyst, men køligt vindue er ideelt. Og så er det bare at vente på, at de får de første rigtige blade, for så er det tid til at hver plante får sin egen potte – men den tid, den glæde….