Månedsblogs‎ > ‎November‎ > ‎

Tulipaner og andre løg lagt i 2017

indsendt 26. nov. 2017 07.18 af Tine Andersen
Det er ved at være meget sidst i november, og jeg har ikke engang fået lagt alle løg endnu...
I år fik jeg løg fra Peter Nyssen, og de var meget længe om at komme, det var åbenbart et dårligt løghøst-år. De er heller ikke imponerende store, men til gengæld sunde, og de har holdt sig godt, mens de stod i en papkasse i fadeburet.

I 'Kenzo-bedet' mod øst har jeg lagt følgende tulipaner: 
  • Princess Irene - en orange klassiker
  • National Velvet - mørk rød
  • Black Bean
og jeg er begyndt at lægge (har ikke lagt alle)
  • Café Noir (mørk mørk rødviolet)
  • Request (bronze-orange liljeblomstret med pink flamme)
  • Havran (mørkerød)
  • Black Parrot
I dette bed har jeg også lagt 
  • Allium atropurpureum.
I sydbedet har jeg lagt den smukke
  • Ivory Floradale, som starter med at være æggeblommegul med mørkerøde stænk, og falmer til elfensbenhvid
Og så mangler jeg at lægge 
  • Elegant Lady, lavendelrosa med gult
Her har jeg også lagt
  • Pinseliljer, Narcissus Recurvus Poeticus Pheasant Eye
  • Narcissus Sailboat, en småblomstret lysegul-hvidlig narcis
I krukker:
  • Tulipa Purple Doll, violet med grøn flamme
  • Tulipa Blumex, papegøjetulipan med orange, lilla og grønt
  • Tulipa Humilis Odalisque (mørk rødviolet) sammen med Crocus Sieberi Spring Beauty, lyslilla med mørkviolette striber
Og i plænen har jeg lagt 
  • Crocus Chrysanthus Fuscotinctus, citrongul stribet med brunviolet


Kenzo-bedet



Ivory Floradale
Comments