November
Det vådeste efterår
I år, 2019, har vi haft det vådeste efterår siden man begyndte at måle den slags, og det siger ikke så lidt. I oktober regnede det nærmest nonstop, og det har ikke været meget bedre i november. Det betyder jo så også, at heller ikke i år er alle blomsterløg kommet i jorden endnu - når jeg har haft fri fra arbejde og sociale begivenheder, har det ikke været vejr til at være ude. Klimaforandringer... Vi har også haft et sejt efterår, hvor vi i august måtte tage afsked med den smukkeste og blødeste ocikat Kiki alias Baronussen, som blev 15 år. Hun blev blev ganske pludseligt meget tynd og havde ingen appetit, og dyrlægen vurderede, at hendes nyrer var så dårlige, at behandling nok ville være udsigtsløs. Nedenfor hendes plads på en flad sten i vores stengærde har jeg lagt orange krokus 'Orange Monarch' for at ære hendes farve og hendes kongelige manerer. Herudover har jeg indkøbt flg., i år hos Eurobulb, flotte løg, men de kom meget sent (i begyndelsen af oktober!). Hvis der ikke står noget efter sorten, er de ikke lagt endnu...:
|
Tulipaner og andre løg lagt i 2017
Det er ved at være meget sidst i november, og jeg har ikke engang fået lagt alle løg endnu... I år fik jeg løg fra Peter Nyssen, og de var meget længe om at komme, det var åbenbart et dårligt løghøst-år. De er heller ikke imponerende store, men til gengæld sunde, og de har holdt sig godt, mens de stod i en papkasse i fadeburet. I 'Kenzo-bedet' mod øst har jeg lagt følgende tulipaner:
I sydbedet har jeg lagt den smukke
Her har jeg også lagt
I krukker:
Og i plænen har jeg lagt
|
Tulipaner lagt i 2016
Også i år blev det november inden alle løgene blev lagt - ja faktisk blev det december for en del af tulipanerne. Løgene blev købt hos på nettet hos Blomsterverden. I staudebedet mod øst har jeg lagt:
I bedet ved terrassen:
I krukker:
I plænen, på Stoffers gravsted
|
Tulipaner og andre løg lagt i 2015
I år har november været usædvanlig mild indtil d. 21., hvor vi fik årets første snestorm med efterfølgende nattefrost et par nætter. Ellers har temperaturen ligget og rodet omkring 5 grader dag og nat. Jeg har lagt følgende løg i oktober og november: Tulipaner: Havran - Triumph tulipan, sortrød, maj, 50 cm. - 10 løg Charming lady - dobbelt, flødefarvet med purpur stænk, maj-juni 40 cm - 6 løg Orange balloon, Darwin hybrid, orange, april.maj, 50 cm - 7 løg Apricot pride, Darwin hybrid, pastel-abrikos, april-maj, 60 cm - 8 løg Hyacinth: Gipsy queen, abrikosfarvet - 5 løg Allium: Allium atropurpureum - maj-juni, 60 cm - 10 løg I "nordbedet" med sommerfuglebusken: Tulipaner: Yellow Purissima, fosteriana, lys gul april, 40 cm - 10 løg Ivory Floradale, Darwin hybrid, elfenben med røde stænk, maj, 60 cm - 8 løg Akebono, dobbelt, cremegul med rødt og grønt, april-maj, 45 cm - 8 løg Narcis: Pipit - lys gul med hvid trompet, marts-april, 20 cm - 10 løg Krukke: Tulipan 'Gavota', triumph, mahogni med lys gul kant, april-maj, 45 cm. |
Årets løglægning
Ja, nu er der godt nok lidt kludder i kronologien, for løgene blev lagt i begyndelsen af november. I år gik jeg helt i tulipaner. Mit store staudebed er for tiden reserveret til nuancer af abrikos/orange, sortrød, limegrøn og (i begrænset omfang) lilla. I år har jeg forsøgt mig med at blande farver og blomstringstidspunkter jævnt ud over bedet - jeg forestiller mig at det vil give en "farveklat" effekt, frem for en flade-effekt - lidt ligesom et impressionistisk maleri. Så her blev lagt:
Herudover lagde jeg endnu en pakke botaniske krokus i græsplænen, som allerede rummer adskillige - i år var det
|
Bærbuske og blade
For 14 dage siden plantede vi bærbuske - tre stk., 2 stikkelsbær og en ribs. De står på række mellem to lærkepæle, for de skal espalieres. Vi har nu ikke sat wirerne på pælene endnu, det har ingen hast - jorden omkring pælene skal helst sætte sig, så de står rigtig godt fast, inden vi begynder at spænde wire ud mellem dem. Jeg ville gerne have nogle virkelig velsmagende bær. Fordi jeg mindes min mormors, min Bonnes, have, hvor man kunne gemme sig mellem ribs og stikkelsbær og spise de solvarme bær, skulle ribsene være hvide og stikkelsbærrene spisebær, ikke syltebær. Jeg endte med rød stikkelsbær 'Achilles', gul stikkelsbær 'Yellow Lion' og ribs'Hvid Hollandsk'.
Stolperne blev gravet 90 cm ned ved hjælp af en af de genialeste opfindelser: Et jordbor. Jeg lille ikke ret stærke kvinde kunne faktisk grave mig ned i vores stenede og lerede jord (jord er faktisk en fejlagtig betegnelse, idet der nærmere er tale om rent blåler, så snart man kommer 40 cm ned). De er af lærketræ, men vi har alligevel givet dem en gang grundingsolie for at forsøge at forhindre, at de rådner alt for hurtigt. Og så har de fået en lille stolpehat af metal fra byggemarkedet på. Billeder følger!
Ellers har den stået på sammenrivning af blade. Og flere blade. Og endnu flere... |
Middelhavsplanter
Dette skrives på vej hjem fra Thessaloniki i Grækenland, hvor jeg har været på job i et par dage. Det er dejligt vejr her, 16-17 grader og letskyet. En kollega fra Østrig bemærkede, at det ikke engang er blevet efterår her: Træerne har stadig deres blade. Så måtte jeg jo belære ham om at på disse kanter (ved Middelhavet, altså) er mange løvtræer stedsegrønne. Det er jo netop derfor, de ikke kan overleve en vinter på vore breddegrader: Når de beholder løvet, bliver det let skadet af frost og kulde og kan ikke længere sørge for plantens stofskifte. Disse planter er så at sige gearet til at køre for lidt nedsat kraft om vinteren, men helt i stå går de ikke. Vores egne løvtræer, derimod, har gennem evolutionen lært at det betaler sig at smide bladene og ’gå i hi’. Hvis man har anskaffet sig et oliventræ, laurbær, jordbærtræ, rosmarin eller en af de mange andre dejlige middelhavsplanter, må man altså sørge for, at de får en middelhavsvinter. Og det er ikke inde i stuen, hvor der er for varmt. Nej, den ideelle vinter for disse planter er lys, tør og ca. 10 grader varm. Det nærmeste vi kan komme til det er i et (lidt) opvarmet drivhus eller et plantehotel. Et plantehotel lyder eksotisk, men er i virkeligheden bare et drivhus i et gartneri, hvor ejeren har fundet ud af, at det lønner sig bedre at passe folks oliventræer end at dyrke julestjerner! Når jeg kommer hjem til Danmark, ved jeg, at det er ved at være lukketid for haven. Sommerblomsterne ligger med undtagelse af enkelte morgenfruer sorte og triste hen ad jorden og venter bare på at blive trukket op med rode og smidt på komposten. De glødende efterårsfarver er ved at være en saga blot. Jeg rev blade sammen sidste weekend, men nu har æbletræerne i mellemtiden tabt bladene, så jeg må på den igen, for de ligger i tykke lag. Når de er revet sammen i store bunker, tager jeg mine ”store hænder”. De store hænder er nærmest to skovlblade af plast med håndgreb. De kan fås i flere fabrikater og er et fortræffeligt redskab til formålet, fordi man kan opsamle og bære en ordentlig stak blade med dem og dermed slipper for at have gang i trillebør eller kurve. Bladene ryger ind i bedene, hvor de med regnormenes hjælp med tiden vil give et bidrag til jordens kvalitet. Køkkenhaven er også trist at se på, lige med undtagelse af krydderurtebedet – men de fleste krydderurter er jo netop også fra Middelhavsegnene og dermed stedsegrønne (selv om en del af dem nærmest er stedsegrå!) Salvie, timian, vintersar og isop er stadig friske, selvom de snart vil hænge lidt med ørerne. I modsætning til de træer, jeg nævnte før, kan de med lidt besvær klare en dansk vinter. Hvis det bliver rigtig koldt, vil de dog sætte pris på et dække af fiberdug eller blade. Når solen skinner, er der dog stadig (forhåbentlig) meget at sætte pris på. De stedsgrønne, som hele sommeren har været overskygget af blomsternes stærke farver bliver pludselig mere fremtrædende. Man kan faktisk også være så heldig, at der stadig er blomster. Portlandrosen ”Jacques Cartier”, står stadig med duftende, stærkt rosa blomster, og hvor alle de andre geranier har mistet pusten, gælder det ikke den, som meget passende hedder ”Little monster”, som stadig sørger for cyklamenrøde pletter i et ellers brunsort bed. Et dejligt lille uhyre! De stedsgrønne kan bruges til buketter og dekorationer med tørre blomsterstande fra sommerblomster og de sidste roser, hvis man nænner – ellers kan man købe blomster. Gode blade: Kirsebærlaurbær, kristtorn, mahonie, salvie, kæmpestenbræk, nåletræer og –buske (ene, taks, tuja,). Jeg tager et lille fad og lægger en klods våd oasis i og stikker blomster og stedsegrønne blade i, så oasis’en er dækket. Det ser bedst ud, hvis de fleste blomster og grene er korte – så kan man evt. stikke et par længere ned ind imellem. - Lad være med at køre med trillebør nu: Plænen er alt for våd - Riv blade sammen - Hvis du gider, og det er godt vejr: nu kan du slippe af med meget ukrudt. Brændenælder er lette at fjerne nu, hvor jorden er gennemvåd |