Månedsblogs‎ > ‎Juni‎ > ‎

Blandede vejrbolsjer og kampen mod rosernes fjender

indsendt 11. jun. 2019 09.17 af Tine Andersen
I modsætning til 2018, hvor en insisterende tørke startede i maj og varede til august, har både maj og juni i år været temmelig blandede grænsende til det miserable. Ikke mange dage med over 20 graders varme og få med strålende solskin...
Som sædvanligt er jeg bagud. Da man kunne købe store frodige tomatplanter i Brugsen, var mine violette cherrytomater, som vist kom rigeligt tidligt ud i det nye drivhus kun små pistlinge på 15-20 cm. Nu har jeg dog fået pottet dem om i lidt større potter (men endnu ikke i de store spande!). Kartoflerne, som blev lagt i slutningen af april vokser fint, og her i pinseweekenden fik jeg sået bønner. 
Jeg har en bønnetipi bestående af en midterpæl i jern, som kan skilles ad. På toppen har den en fin "krone" og kroge til otte snore, som jeg fører ned til teltpløkker i højbedet. De originale nylonsnore er forlængst gået til ("tingesten" er mindst 15 år gammel!), så nu bruger jeg tykke grove snore af et naturmateriale (jute?). Jeg har sået fire forskellige stangbønner ved hver snor - nogle gule voksbønner, nogle blå og to slags brogede (den ene er borlotto lingua di fuoco, den anden kan jeg ikke huske navnet på!). Tidligere på måneden såede jeg også to række hestebønner, som ser virkelig fine og livskraftige ud. 

Ellers  har jeg brugt Kristi Himmelfartsferien og pinsen til at plante ud og prøve at styre to typer af stauder, som jeg er meget glade for, men som truer med at overtage haven, hvis de ikke bliver disciplineret: Akelejer (hvor jeg især forsøger at bevare de røde, de mørkviolette, de hvide og de dobbelte) og storkenæbbene. Her er det især de bølgekronede storkenæb (Geranium Phaeum), der har kronede dage under æbletræet. De er smukke med de mørkviolette, næsten sorte blomster og de store blade med sort mønster, og de konkurrerer bravt med skvalderkålen - MEN de breder sig med lynets hast (frø!), så snart man vender ryggen til.  Fra én lille plante har jeg nu omkring 15 m2 af dem... Tidligere skar jeg dem ned enkeltvis med beskæringssaks, men det er blevet for omfattende, så i år gik jeg løs på dem med en hæksaks, så snart jeg kunne se, at de var ved at danne frøkapsler. Men også Oxonianum-geranierne er om sig og vokser ud over stier og lægger deres lange blomsterstængler ned over andre stauder, som forsøger at kæmpe sig op mod lyset - sidste år var de endda tæt på at kvæle en nyplantet sommerfuglebusk. Langs stien får de også med hæksaksen, og de planter, som trænger sig ind på de andre stauder, bliver hårdt og brutalt rykket op. Når jeg går på pension tænker jeg, at jeg vil få tid til at potte dem og sælge dem på et plantemarked til spotpris - nu ryger de på komposten, fordi det andet er for tidskrævende.

Og så er der roserne. De har reageret godt på at få mere vand i år end sidste år, og mine to gammeldags roser, Belle Isis og Nuits de Young, ser ud til at ville blomstre noget mere rigeligt end de nogensinde før har gjort. Den tredie gammeldags rose, Ghislaine de Feligonde er supersund og har blomstret rigeligt uanset sommerens vejr, og har også i år rigtig mange knopper. 
De opstammede roser (Heidi Klum og Darcey Bussel) blomstrer allerede, og den stærkt tornede ferskenfarvede klatrerose Aloha er lige begyndt at springe ud. 
Men skadedyrene altså! Og svampene...Heidi fik et voldsomt angreb af rosencikader (bittesmå hvide kræ, der sidder på undersiden af bladene og suger, så bladene bliver helt spættede). Desuden har jeg fjernet (med succes, tror jeg) en del sammenrullede blade (rosenbladhvepselarver) og skud, der var under angreb af rosenboreren. Nu bruger jeg jo ikke gift, så det er noget med at fjerne angrebene manuelt og med en hård vandstråle, og evt sprøjte med insektsæbe. Det sidste har jeg nu ikke gjort endnu. 

Det er værre med stråleplet, som især Darcey Bussel og min navnløse røde klatrerose lider af. Jeg har købt noget såkaldt bladgødning tilsat nogle æteriske olier, som skulle kunne holde svampene i skak - det skal sprøjtes på bladene i gråvejr en gang om ugen, og med det vejr vi har, burde det være muligt! Jeg vil rapportere om succes'en senere på sæsonen. 

Comments